Hvad vil det sige at evaluere?
Alle organisationer har brug for at vide, om de programmer, projekter eller indsatser de finansierer og gennemfører indfrier de forventede ambitioner og ønsker. Man kommer således ikke udenom evaluering som fænomen, og mange projekter vil have et medfødt evalueringskrav. Men hvad vil det så sige at evaluere noget? Følgende er ikke en endegyldig definition, men en praktisk præcisering af begrebet:
”Evaluering er systematisk indsamling af informationer og data, der giver grundlag for at skabe viden om gennemførelse, organisering og virkninger af konkrete indsatser, der er sat i værk for at påvirke forhold i samfundet. Evalueringer gennemføres med henblik på praktisk anvendelse, hvilket kan ske gennem formidling af resultater undervejs eller efter at evalueringen er gennemført” (Håndbog i evaluering af Olaf Rieper).
Der kan være forskellige formål med evalueringer, hvilket igen er afgørende for hvilken evalueringstype der bringes i anvendelse.
Formålet med evalueringer kan eksempelvis være at:
De ovennævnte eksempler kan, omend lidt groft, kategoriseres i tre typer af evalueringer. De typer benævnes som summativ evaluering, formativ evaluering og generativ evaluering. De tre typer som gengives her er på ingen måde udtømmende – der tale om afgrænsning.
Summativ evaluering sker i løbet af selve projektet samt ved projektets afslutning.
Fokus er på projektets projektspecifikationer: Der sker en evaluering og kontrol af om et givent mål er opfyldt.
Summativ evaluering peger bagud i tid: Det er et tilbageskuende blik på afsluttede aktiviteter
Spørg om undervejs:
Spørg om ved afslutningen:
Spørg om ved afslutningen:
Spørg om ved afslutningen:
Vores evalueringer gennemføres altid med teoretisk indsigt og på baggrund af et solidt datagrundlag, som vi indsamler og bearbejder med videnskabelig præcision.
Vi designer vores evaluering med udgangspunkt i jeres konkrete behov og udfordring – men vi har specialiseret os i undersøgelsesdesign, der gør brug af både kvantitative metoder, som spørgeskemaundersøgelser, og kvalitative metoder, som interviews og observation. Ved at kombinere de sociologiske metoder kommer vi i dybden med de vilkår og rammer som influerer på brugernes oplevelse.